Opdatering: Guiden nedenfor er baseret på en ældre version af Mythbuntu og en ikke helt ny Asrock platform… Der er også nyere guides at finde på Open Company’s sider her, og det vil nok være en fordel at starte der!

Mythbuntu på en Shuttle PC.

Test af samme guide.

Samme guide på Open Company’s sider.

Nedenfor følger en vejledning i opsætning af MythTV på en Asrock ION platform (ION 330 HT). Dette setup baserer sig på Mythbuntu 9.10 og målretter sig mod danske forhold. Opsætningen af maskinen jvf. denne vedledning kræver at du har noget Linux kendskab og kan redigere tekst filer (i begrænset omfang).

Asrock ION er en forholdsvis stille og ret lille PC, der understøtter HW afkodning af video material (MPEG2, MPEG4), og derfor er velegnet til at vise selv HD (720p eller endog 1080p) material. I dette setup benyttes en AnySee E-30 Combo Plus tuner, som er afprøvet med YouSee DVB-C, men det bør være muligt at få det til at køre med en antennebåren DVB-T installation også.

Vejledningen her er lavet i forbindelse med et myth “install party”, efter jeg på Open Source Days havde givet et indlæg om mythtv. Jeg har installeret en ny maskine, venligst udlånt af Linuxshoppen til formålet (tak for det!), og har taget notater undervejs, som jeg har forsøgt renskrevet nogenlunde her. Linuxshoppen har også lavet en stribe noter/hints også om samme type installation, og det vil være en god idé at kikke efter der også — deres sider opdateres løbende.

Grundopsætning

Maskinen tilsluttes TV (via HDMI kabel), eller forbindes på anden vis til en skærm. Der er brug for USB-baseret tastatur og mus også under opsætning af maskinen. Tilslut også din USB baserede tuner på dette tidspunkt.

Download en Mythbuntu 9.10 64-bit installations .iso fil, og brænd denne til en CD. Tænd Asrock’en, tryk hurtigt på F11 for at vælge boot menuen. Isæt CD’en og vælg denne som boot medie. Hvis du ikke er hurtig nok (den boot’er meget kvikt) skal du måske prøve et par gange.

Vælg dansk og tryk installer, og følg ellers vejledningen for at installere Mythbuntu:

Der er i alt 9 hoved-skærmbilleder der skal svares på. Hvis man vælger dansk som sprog, så vil der automatisk blive foreslået dansk tidszone og dansk tastatur i de næste 2.

Det er muligt at lade maskinen opsætte partitioner selv automatisk (i det 4. hoved-skærmbillede), men hvis du har lidt forstand på Linux, så vil det være en fordel at sikre at swap partitionen er større end mængden af RAM i maskinen så maskinen kan suspende sig selv til disk. Det kan også overvejes at lave en root partition adskilt fra dataområdet, for at lette evt. senere re-installs eller måske for at kunne vælge noget andet end ext4 til data, men det er ikke nødvendigt at gøre dette i langt de fleste tilfælde.

Husk at notere det navn og password du opretter på maskinen; mythtv kommer til at køre som den navngivne bruger du opretter, og du skal bruge password senere under opsætning og vedligehold af maskinen.

Vælg en primær myth installation med backend på samme maskine.

Hvis du har flere maskiner på dit netværk og måske foretrækker at kunne vedligeholde dem nemt fra en anden PC, så kan det være en fordel at slå VNC til, og hvis du har flere netværksdiske kan det også være smart at enable NFS på dette tidspunkt.

Remote control og transmitter skal sættes til none på dette tidspunkt hvis du har en model med indbygget IR modtager; det installeres senere via en særlig IR driver fra Asrock.

Vælg til slut at installere NVidia graphics driver, så HW afkodning (VDPAU) kan slås til senere.

Derefter genstartes maskinen, men afslå at konfigurere backend på dette tidspunkt, da driver til tuner også skal sættes op.

Opdater pakker og repositories

Når maskinen er genstartet vil den sandsynligvis vågne op i myth frontend. Tryk på ESC og afslut mythtv.

Opdater derefter pakker til seneste version; sandsynligvis har du allerede nu en ikon i højre side som indikerer behov for en opdatering, men ellers kan du vælge Applications/System/Update Manager, og trykke på først Check og derefter Install Updates (du skal undervejs indtaste dit valgte password).

Når pakkerne er opdateret skal du genstarte maskinen. Det er sandsynligvis nødvendigt at gøre dette fra Applications/Logup/Genstart (det var det ihvertfald på min maskine).

Når maskinen er genstartet bør NVidia driveren virke korrekt; det er ikke sikkert den gør det, inden du opdaterer pakkerne. Det checker du med Applications/System/HW Drivers.

Samme sted skal du også enable DVB Card Firmware installation, så firmware’n kan downloades til din USB baserede tuner.

Herefter går du ind på http://mythbuntu.org/auto-builds og vælger Activate Auto Builds og klikker på/under ikonen. Det vil download’e en ny pakkefil som du installerer.

Under konfigurationen af denne pakke kan du vælge mellem at abbonnere på myth version 0.22 fixes eller 0.23 fixes, og du kan beholde stable builds eller aktivere test builds. Jeg foreslår du holder dig til 0.22 på dette tidspunkt (0.23 er ikke frigivet endnu), og kun slår test builds til hvis du gerne vil eksperimentere med de absolut seneste ændringer. Du kan ændre denne opsætning senere inde fra Mythbuntu Control Centre/Repositories (se også nedenfor).

For at tilføje ekstra codecs, så går du ind i mythbuntu control center (Applications/System/Mythbuntu Control Centre) og vælger proprietary codecs og enabler alt du kan slå til. Vælg først Medibuntu, og tryk Apply. Vælg derefter GPG key og tryk Apply. Vælg til sidst w64codecs, libdvdcss2 og ffmpeg og tryk Apply.

Herefter skal du (for sidste gang nu) igen opdatere dine pakker via Update Manager.

Tuner setup

Hvis du har en AnySee E-30 Combo Plus tuner, så kan den både understøtte DVB-T og DVB-C. Det er tilfældigt hvilken tilstand den vågner op i, så det er nødvendigt at tvinge den til den rette tilstand.

Det burde kunne lade sig gøre ved at tilføje følgende linie i /etc/modules for at vælge DVB-T:

options dvb_usb_anysee delsys=1

(eller delsys=0 for at vælge DVB-C), men det virker ikke altid hos mig.

Alternativt kan man tvinge den i DVB-C mode ved at tilføje følgende linie i /etc/modprobe.d/blacklist.conf:

blacklist zl10353

og man burde kunne tvinge den i DVB-T mode med følgende linie (stadig i /etc/modprobe.d/blacklist.conf):

blacklist tda10023

men det sidste virker ikke længere på min installation på grund af links som åbenbart er krævet andre steder fra til tda10023 modulet.

Jeg har p.t. ikke en sikker måde at fremtvinge DVB-T tilstand ved hvert eneste boot. Køb evt. en dedikeret DVB-T model hvis du vil være sikker her.

Skærm

Du kan ændre din skærmopsætning som ønsket (Applications/Indstillinger/Skærm). Normalt vil opløsningen være passende i forhold til din skærm, men du kan have brug for at justere dette fra opsætningen ovenfor.

Det er muligt yderligere at “tweak’e” opsætningen af skærmen via Applications/System/NVidia X Server Settings.

Backend setup

Hvis myth frontend kører på dette tidspunkt, så afslut den (tryk på ESC og afbryd). Vælg derefter Applications/System/Mythbuntu Backend Setup og accepter at backend’en stoppes og indtast dit password. Herefter skal du opsætte ihvertfald trin 1 til 5, og afslutte med at acceptere at køre mythfilldatabase.”

Start med at gå igennem den generelle opsætning. Du bør vælge PAL og europe-west på dette tidspunkt; resten er sandsynligvis OK som foreslået.

Gå derefter ind i TV-kort og opret et nyt TV-kort. Vælg “DVB DTV …”; resten burde være OK. Check at typen er som forventet (DVB-T eller DVB-C).

Gå derefter ind i Videokilder og opret en ny videokilde, som du navngiver f.eks. “DVB-T Danmark” eller “DVB-C YouSee” eller hvad du nu modtager. Sæt Listings Grabber til “Transmitted Guide Only (EIT)”. Resten er sandsynligvis OK som foreslået.

Så skal du vælge Indgange, og opsætte en indgang som benytter dit TV-kort (capture enhed) sammen med din videokilde. Det fleste ting sættes vist korrekt automatisk når din videokilde er valgt korrekt, men du kan muligvis have brug for at ændre på “Use Quick Tuning” hvis du får problemer med manglende EIT data senere.

Her kan du også scanne efter kanaler, ved at trykke på “Skan efter kanaler”. Der er herefter et par muligheder: Hvis du bruger DVB-T kan du enten vælge “Fuld skanning” og så vælge “Tyskland” (Danmark kommer vist først med i 0.24); det vil normalt fange de fleste kanaler du kan have brug for. Alternativt kan du søge direkte via “Fuld skan (tuned)” på de frekvenser som bruges i Danmark: 730MHz, 714MHz, 738MHz, 554MHz eller 786MHz her hos mig.

For DVB-C kan du også skanne på de kanaler som bruges, hvis du kender frekvenserne. Alternativt kan du, hvis du bruger yousee, oprette en fil med følgende indhold — kald den f.eks. yousee.conf — og vælg “Importer channels.conf” og indtast filnavnet (måske /home/bruger/yousee.conf) under File Location:

  C01:143000000:INVERSION_AUTO:6875000:FEC_AUTO:QAM_64:1:1:1

  C02:156000000:INVERSION_AUTO:6875000:FEC_AUTO:QAM_64:1:1:1

  C03:370000000:INVERSION_AUTO:6875000:FEC_AUTO:QAM_64:1:1:1

  C04:418000000:INVERSION_AUTO:6875000:FEC_AUTO:QAM_64:1:1:1

  C05:426000000:INVERSION_AUTO:6875000:FEC_AUTO:QAM_64:1:1:1

  C06:442000000:INVERSION_AUTO:6875000:FEC_AUTO:QAM_64:1:1:1

  C07:450000000:INVERSION_AUTO:6875000:FEC_AUTO:QAM_64:1:1:1

  C08:482000000:INVERSION_AUTO:6875000:FEC_AUTO:QAM_64:1:1:1

  C09:490000000:INVERSION_AUTO:6875000:FEC_AUTO:QAM_64:1:1:1

  C10:498000000:INVERSION_AUTO:6875000:FEC_AUTO:QAM_64:1:1:1

  C11:506000000:INVERSION_AUTO:6875000:FEC_AUTO:QAM_64:1:1:1

  C12:514000000:INVERSION_AUTO:6875000:FEC_AUTO:QAM_64:1:1:1

  C13:522000000:INVERSION_AUTO:6875000:FEC_AUTO:QAM_64:1:1:1

  C14:530000000:INVERSION_AUTO:6875000:FEC_AUTO:QAM_64:1:1:1

  C15:538000000:INVERSION_AUTO:6875000:FEC_AUTO:QAM_64:1:1:1

  C16:546000000:INVERSION_AUTO:6875000:FEC_AUTO:QAM_64:1:1:1

  C17:554000000:INVERSION_AUTO:6875000:FEC_AUTO:QAM_64:1:1:1

  C18:578000000:INVERSION_AUTO:6875000:FEC_AUTO:QAM_64:1:1:1

  C19:586000000:INVERSION_AUTO:6875000:FEC_AUTO:QAM_64:1:1:1

  C20:594000000:INVERSION_AUTO:6875000:FEC_AUTO:QAM_64:1:1:1

  C21:602000000:INVERSION_AUTO:6875000:FEC_AUTO:QAM_64:1:1:1

  C22:610000000:INVERSION_AUTO:6875000:FEC_AUTO:QAM_64:1:1:1

  C23:618000000:INVERSION_AUTO:6875000:FEC_AUTO:QAM_64:1:1:1

  C24:626000000:INVERSION_AUTO:6875000:FEC_AUTO:QAM_64:1:1:1

  C25:714000000:INVERSION_AUTO:6875000:FEC_AUTO:QAM_64:1:1:1

  C26:730000000:INVERSION_AUTO:6875000:FEC_AUTO:QAM_64:1:1:1

  C27:786000000:INVERSION_AUTO:6875000:FEC_AUTO:QAM_64:1:1:1

Det vil gøre det muligt for dig at scanne dine kanaler.

Hvis du ikke kender alle kanaler fra din DVB-C udbyder, så er det ofte muligt at bruge programmet “scan” med “-n” parameter til at finde dem alle hvis du blot kender én kanal. Du kan se mere her. Husk at du skal stoppe myth backend hvis du vil have et andet program til at skanne dine kanaler (sudo /etc/init.d/mythtv-backend stop).

Update 2010-05-14: Alternativt kan du forsøge dig med w_scan, som automatiserer skanningsprocessen og øjensynlig kan lave en passende formatteret fil til import i MythTV. Det kræver dog at du har mod på at compilere programmet selv og har installeret det nødvendige build-miljø. Tak til Lars Fomsgaard for tip’et!

Når du er færdig med at skanne (det kan tage lidt tid), så skal du huske at vælge en gyldig Start-kanal under indgange. Hvis der er valgt f.eks. en SW update kanal her, så kan du få meget mærkelige fejl fra myth frontend’en senere!

Endelig skal du ind i kanalopsætningen, hvor du kan slå kanaler til og fra og ændre navne og andet.

Forlad backend setup. Du skal muligvis indtaste dit password en gang til, hvis du har brugt lang tid på opsætningen og scanning’en.

Lyd

Hvis du vil have lyd via HDMI (det vil du sikkert), så er den bedste måde at gemme denne fil under navnet .asoundrc fil i dit hjemmekatalog. Der er andre måder at gøre det på også, men hvis du gerne vil have andre applikation (firefox, mplayer, vlc, …) til at sende lyd ud på HDMI og tillade flere applikationer samtidig, så er dette nok den nemmeste måde, trods alt.

Idéen kommer ikke fra mig men er tager fra alsa wiki og let tilrettet.

Update 2010-05-14: Hvis der ikke er lyd via HDMI, så prøv at køre “alsamixer” programmet (Alt-F2 og kør via shell). Hvis du trykker pil til højre kan du bladre igennem alle tænkelige udgange på dit system. Det er sandsynligt at en eller flere er mute’d. Tryk på “m” for at unmute alle udgange; det er sikkert en af de som er mærket “S/PDIF” der er blevet gjort tavs.

IR modtager

For at bruge den medfølgende IR fjernbetjening (HT modellen) skal du installere en særlig driver fra Asrock. Du kan se en mere detaljeret vejledning her, men i princippet skal man hente en zip fil, pakke den ud (hvilket kræver at du lige installerer unzip først…) og installere den rigtige .deb fil (64-bit udgaven her).

Husk at generere en .lircrc fil efter du har installere driveren. Enten som Kevin foreslår i .pdf filen ovenfor (sudo mythbuntu-lirc-generator), eller ved at gå ind i Mythtv Control Centre og sætte en markering for at generere en standard fil (“Generate dynamic button mappings”).

VDPAU

Nu kan du starte myth frontend. Det er sikkert en god idé på dette tidspunkt at reboot’e maskinen, og sikre at alt kommer rigtigt op igen!

Gå ind i Tilbehør/Indstillinger, vælg Indstillinger, TV indstillinger og Afspilning. I skærmbillede 3/9 (Playback Profiles) vælger du en af VDPAU profilerne, f.eks. “VDPAU Normal”; ellers kan du ikke afspille HD. Ydermere får du også højere kvalitet af de-interlacing på denne måde og et lavere strømforbrug.

Yderligere opsætning

Nu skulle du være kørende med et godt udgangspunkt. Hvis du lader maskinen stå et stykke tid, så burde program databasen blive opdateret (EIT) og du vil begynde at kunne sætte maskinen til at optage, osv.

Du vil sandsynligvis gerne have sat maskinen op til at kunne slukke sig selv og starte automatisk op igen, hvis du ikke bare lader maskinen kører døgnet rundt. Kik mere herom på dette link for den “generelle” løsning, men p.t. er der vist problemer med at få det til at køre korrekt (ihvertfald på 9.10). så en bios update eller anden workaround er vist nødvendig.

Hvis du vil kunne tænde fra sleep-tilstand med fjernbetjeningen er det måske også muligt (eller dette link).

Udover de ovenfor nævnte links er følgende steder gode at få hjælp:

Du kan finde mere information og hjælp på det danske mythtv.dk forum.

Der er også en version2.dk gruppe for mythtv.

Der findes en dansksproget MythTV DK Yahoo mailing liste og en tilsvarende dansksproget xmltv.dk gruppe.